Krigsveteranen Niels Oxen befinder sig bedst dybt inde i skoven, hvor han kan finde fred til at bekæmpe sine indre dæmoner. Fortællingen om den tidligere jægersoldat, der må gå så meget igennem, er blevet en international bestseller.
Serien om Niels Oxen tæller foreløbigt seks bøger, og den adskiller sig fra andre bøger i krimi- og thrillergenren i kraft af, at en stor del af handlingen foregår i naturen - langt væk fra storby og politihovedkvarterer.
De første tre bøger i serien udgør tilsammen én sammenhængende trilogi, nemlig fortællingen om Niels Oxens opgør med den hemmelige magtelite Danehof. Den fjerde bog, LUPUS, er en selvstændig historie, som kan læses uden forudgående kendskab til serien. Det samme gælder GLADIATOR og PILGRIM. Sidstnævnte tager dog delvist afsæt i GLADIATOR.
OXEN er foreløbig udgivet i 14 lande og har fået en flot modtagelse. I Tyskland er bøgerne således strøget ind i den absolutte top af bestsellerlisten.
Hovedpersoner
... er i begyndelsen af 40'erne, fraskilt og har sønnen Magnus. Oxen er krigsveteran og tidligere medlem af Jægerkorpset. Han lider af post-
traumatisk stress og plages af syv, tilbagevendende mareridt. Oxen har deltaget i en lang række missioner i udlandet, første gang på Balkan, og har en kort periode været politielev.
... er midt i 30'erne, single og ansat ved Politiets Efterretningstjeneste, PET. Som ung betjent fik hun amputeret sit ene ben efter en ulykke. Franck, der med sin frisure og et særegent sølv-øresmykke virker lettere punket, anses som en blændende efterforsker.
Hun kommer - modvilligt - til at danne makkerpar med Niels Oxen.
... er mangeårig øverste chef for Politiets Efterretningstjeneste, PET, og nærmer sig pensionsalderen. Han har britiske aner, er stærkt anglofil, højt respekteret som en skarp hjerne og en mester i at agere i en verden af hemmelige dagsordener.
Mossman har selv ansat Margrethe Franck som sin nærmeste medarbejder.
... er politiassistent i Aarhus, i 30'erne og fraskilt. Sonne er nevø til Axel Mossman.
Den forsigtige betjent fra efterforskningsafdelingen - med sans for moderne teknologi - er den af seriens hovedpersoner, som har den mindste rolle. Han hyres af sin onkel som medhjælper.