Kazanski
Et Østeuropa i dramatisk opbrud danner scenen for de tre thrillere med CIA-agenten Jan Jordi Kazanski. Bøgerne, der skabte Jens Henrik Jensens gennembrud som forfatter, er karakteriseret ved sine internationale intriger og overbevisende miljøbeskrivelser.
Trilogien om den amerikanske efterretningsagent med de polsk-spanske aner, Jan Jordi Kazanski, tager læseren med ud på højspændte rejser til vidt forskellige lande og lokaliteter. Fra Kazanskis base i Madrid og til det gamle historiske Krákow, over russiske Murmansk nord for polarcirklen og til det borgerkrigshærgede eks-jugoslavien og Banja Luka.
Serien er blevet til uden at gå på kompromis: Jens Henrik Jensen rejste med sin rygsæk på nakken rundt i det nye, gryende Østeuropa i sin hovedpersons fodspor. Den kvalificerede research og skildringen af de yderst forskellige miljøer er da også en af de mange kvaliteter, anmelderne har hæftet sig ved.
Trilogien, der er udkommet i tiden 1997 til 2002, fik en fornem modtagelse og skabte Jens Henrik Jensens gennembrud som thrillerforfatter.
Hovedpersoner
... amerikaner med polsk-spanske aner og ansat ved CIA. Kazanski er i 30'erne og i begyndelsen alkoholiseret efter at have mistet sin datter og hustru under en udstationering i Moskva. Kazanski er seriens eneste hovedperson. Øvrige betydende karakterer varierer fra bog til bog.
... violinist og datter en den mytiske undergrundsskikkelse "Kællingen". Hun introduceres i første bind - og spiller igen en rolle som væsentlig bifigur i tredje bind.
... er en kontant og handlekraftig kvinde - og major i den russiske efterretningstjeneste FSB. Hun spiller en markant birolle i bind to: Hofnarren i Murmansk.
... er en aldrende serbisk medarbejder ved Det Internationale Krigsforbryderttribunal for det tidligere Jugoslavien i Haag. Popovic er ansat som efterforsker af tribunalet og assisterer Kazanski i tredje bind, Ulven i Banja Luka.