Ja til raffinerede intriger, nej til ren ondskab
Jens Henrik Jensen om sit forfatterskab:
Jeg sætter stor pris på skjulte dagsordener, dobbeltspil og raffinerede intriger. Jeg er fascineret af agentens hemmelige liv. Jeg holder af en stædig politiefterforskning, uanset om den fører til opklaringen af en forbrydelse - eller til erkendelsen af et nederlag. Og jeg kan lide, at tempo og puls er høj.
Dermed har jeg også fortalt, at mine bøger spænder bredt genremæssigt. Alle indeholder de elementer af thrilleren, af krimien og af spændingsromanen. Men de bliver aldrig klassiske på kun ét felt. Snarere Jensen-hybrider. Jeg håber, de kombinerer det bedste af det hele.
Til gengæld bryder jeg mig ikke synderligt om vold, blodsudgydelser og selve ondskabens anatomi.
Der er da heller ikke den klassiske krimi, der er min inspirationskilde. Jeg var barn af Alistair McLean, ung med Frederick Forsyth, voksen med Robert Ludlum, Len Deighton og John Le Carré. Og endnu mere voksen med blandt andre de bedste svenske krimiforfattere, Henning Mankell og Arne Dahl.
Det er i denne smeltedigel, mine romaner bliver til. Uden noget egentligt forbillede, men med kærlighed til konspirationer og lyssky affærer. Og med stor glæde over selve det at skrive og fortælle… Det var sådan, det begyndte i 1994, da jeg gik i gang med min første roman, Wienerringen, og det er sådan, det fortsætter.