OXEN - Gladiator sejrede ved awards
Jens Henrik Jensen har med sin OXEN - Gladiator vundet lydbogsprisen for Årets Bedste Krimi sammen med indlæser og skuespiller Dan Schlosser.
Prisen blev uddelt ved en storstilet fest, Mofibo Awards, i Store Vega i København.
Jensen og Schlosser var begge på scenen for at sige tak for prisen, der cementerer deres årlange parløb. Dan Schlosser har således indlæst alle Oxen-bøgerne, hvoraf Gladiator er nummer fem i rækken.
Det er første gang, Jens Henrik Jensen vinder Mofibo-prisen.


