Jensen igen nomineret til Martha-prisen
Jens Henrik Jensen er nomineret til Martha-prisen for tredje gang. Det er den seneste bog i rækken om krigsveteranen Niels Oxen - Lupus - som er udvalgt.
Officielt hedder prisen "Årets MARTHA 2019". Den uddeles i begyndelsen af 2020, og læsernes afstemning mellem de otte nominerede sættes i gang i løbet af efteråret.
Senest var Jensen nomineret i fjor for tredje Oxen-bog, De frosne flammer.
Martha-prisen er en litteraturpris, der uddeles af boghandlerkæden Bog & Ide. Prisen er indstiftet i 1989 under navnet Danskernes Yndlingsforfatter. Siden 2013 har den båret navnet Martha-prisen, opkaldt efter den første prismodtager, forfatteren Martha Chjristensen.
Alle interesserede kan nominere værker og efterfølgende stemme på de værker, der har modtaget flest nomineringer.