En super dejlig krimimesse med Ane og alle de andre

27/03 2015 af Jens Henrik Jensen

En super dejlig krimimesse med Ane og alle de andre

Ane Ahrenkiel Sand, som jeg her er fotograferet sammen med under årets krimimessen, er selve personificeringen på, hvorfor det er så fedt at være på messe i Horsens.
Ane havde taget den lange vej fra Rødovre for at besøge krimimessen for første gang, og det er hende og alle de andre krimi-elskere, som bærer messen og gør det til en oplevelse for blandt andre mig.
For Ane (og mange andre...) er frisk nok til at hive os forfattere i ærmet for en snak. Og det er netop den spontane kontakt med læserne, der gør messen unik. Den kontakt findes slet ikke på den store bogmesse i Bellacentret i København.
Og uden ellers at referere vores snak, ja så kan jeg godt fortælle, at Ane havde en klar mission:
At afkræve mig et svar på, om Nina Portland kommer tilbage. Og Ane var ikke den eneste med netop dét spørgsmål...
Lad mig slå fast, at jeg har luftet muligheden - men intet lovet. Det lyder så upræcist, at jeg kunne være politiker. 

Tilbage

Giv en kommentar

Følg på Facebook
bubblemedia