Wienerringen

Udgivet: 10. april 1997 - Forlag: Borgens Forlag - Sideantal: 224

Racistiske optøjer, attentater og mordbrande er hverdag i Den Europæiske Union, hvor landene vakler under presset fra flygtningestrømme, social uro og arbejdsløshed.

For Wiener Ringen er tiden snart inde. Den hemmelige, nazistiske organisation står bag terrorhandlinger i flere lande og har usynligt banet sig vej til politisk og økonomisk magt. Målet er et lukket Europa for de udvalgte.

Under arbejdet med at infiltrere et nynazistisk miljø i Berlin står en kvindelig agent fra efterretningstjenesten pludselig med livsfarlige oplysninger. De kan afsløre Wiener Ringen, vælte regeringen – og koste hende livet.

Ved øen Anholt arbejder fem dykker-venner med at bjærge en skat fra en sunket nazi-ubåd fra Anden Verdenskrig. Uforvarende bliver de hvirvlet ind i et skæbnesvangert drama, da de står ansigt til ansigt med nazister fra Wiener Ringen. 

Anmeldelser

En fin debut

En fin debut som indeholder alt, hvad man forventer af en spændingsroman.


Bog med gods i

Der er noget Alistair Maclean-agtigt over Wiener Ringen og en masse debutant-unoder, men der er så megen gods i bogen, at man rent faktisk må tro på, at Jens Henrik Jensen har mere at byde på.


Vi vil gerne se mere

... og så er der dem, der tager genren og dens regler alvorligt og arbejder med stoffet. Til dem hører Jens Henrik Jensen. Vi vil gerne se mere spænding fra Esbjerg…


Hvad siger læserne?

Jeg synes, det er en udmærket debutbog. Ikke så god som Jensens senere - men man fornemmer tegningen til noget stort.
Anne T.

Følte mig glimrende underholdt. Kan sagtens genkende JH Jensen, selv om han er blevet meget bedre.
Lars Hansen

Hvad siger du?

Følg på Facebook
bubblemedia